Et glimt af min mor – om sygdommen Alzheimers

Jeg husker tydeligt den efterårsdag i oktober 2013, hvor min mobil ringede. Opkaldet var fra min gamle far, ikke at de var noget underligt i det – for de sidste to år var min mor gradvist holdt op med at ringe. Hun sagde, hun ikke kunne finde ud af det længere. Min far fortalte langsomt og alvorligt, at de havde fået stillet en diagnose fra hukommelsesklinikken, og at min mor havde Alzheimers.

”modelfoto”

Jeg har selv arbejdet med demente i mange forskellige sammenhænge, og ved desværre kun alt for godt, hvordan denne sygdom udvikler sig. Det er en fremadskridende hjernesygdom, hvor nervecellerne i hjernen gradvist nedbrydes. Der udvikles forandringer i hukommelse, adfærd, tanker og funktionsevne med tiden. I starten vil det være de nære familiemedlemmer der belastes hårdest, og efterhånden som sygdommen bliver mere fremskreden, vil omsorgsbehovet stige, og behovet for pleje af professionelle omsorgsmedarbejdere bliver nødvendigt.

 

Min mor er selv uddannet sygehjælper, og hun arbejdede i dette fag i mange år – typisk på plejehjem. Hun har hjulpet mange demente, og jeg var som barn ofte med hende på job, og nød at gå på besøg hos de gamle småskøre damer, der talte med fuglene, og gav masser af farverige indpakkede chokolader. Min mor havde hjertet det rigtige sted, når hun hjalp de ældre. Hun var omsorgsfuld og respektfuld omkring plejen, og jeg beundrede det.

 

Nu har vi selv fornylig underskrevet min mors ansøgning til en plejehjemsplads, da behovet stiger dag for dag, og ventelisten til en plejehjemsplads er ualmindelig lang. Min mor skulle også selv underskrive dokumentet, men uhyggeligt nok kunne et barn på 5 år have gjort det bedre. Hun skrev sit fornavn, med blokbogstaver, og hun dvælede ved hvert et bogstav, som skulle hun tænke over, hvordan det næste bogstav så ud. Nu, under to år efter diagnosen blev stillet, har hun faktisk intet sprog tilbage. Hun sidder tavs og med uredt hår, og koncentrerer sig tydeligvis for at spise ordentligt.

 

Der findes mange ubehagelige sygdomme, som har døden til følge, og ikke har nogen mulig helbredelse, men Alzheimers er alligevel underlig ubehagelig. Den person du har kendt forsvinder langsomt, dag for dag, og tilbage sidder en person, hvis hjerne er smuldret, og en dag ikke længere formår at genkende dig. En person der ikke længere er den, du kendte. Og så lige pludselig, et kort øjeblik – kan det være, der opstår en form for klarhed. Det oplevede jeg for et par uger siden i samvær med min mor. Lige pludselig var hun der, som om hendes rigtige Jeg kom på besøg. Et kort øjeblik så hun på mig med det velkendte blik. Der var nærvær og tilstedeværelse, og så var hun væk igen. Jeg tror det var sidste gang, jeg så et glimt af min mor.

 

Der findes i dag ingen helbredelse af Alzheimers, kun medicin som i nogle tilfælde kan forsinke udviklingen af sygdommen – lidt. Det er meget anstrengende for den ægtefælle, som bor sammen med den demente, da den demente ofte går rundt om natten, forlader bopælen og glemmer de mest almindelige ting, såsom at slukke for elapparater osv. Det medfører et meget stort ansvar til ægtefællen, og belaster i den grad et i forvejen – typisk ældre – menneske.

 

I starten var der noget lidt komisk, sødt og sjovt over det, når vi voksne børn opdagede vores mor, som altid havde været super pertentlig, havde brugt afkalkningstabs i stedet for vaskepulver, og når hun troede, hver dag var en ny fødselsdag. Men med tiden blev det mere alvorligt, og efterhånden kun tragisk, når hun pludselig spurgte min far, om han, sådan en rar mand, virkelig ikke var gift, eller da hun begyndte at blive bange for sit eget spejlbillede. Der er i dag ingen spejle i hjemmet længere.

 

Vil du vide mere om sygdommen, kan jeg kan varmt anbefale bøgerne ”Kirstens dagbog”, som er skrevet af den sygdomsramte Kirsten selv, og om hendes forløb med udviklingen af sygdommen Alzheimers. Bogen ”Pas godt på min far. Om demens med kærlig hilsen” som er skrevet af datteren – Else Steenbuch Yde.

Den biografaktuelle film ”Jeg er stadig Alice” bygger på bogen skrevet af Lisa Genova. Den handler også om Alzheimers. Julianne More spiller hovedrollen, og har vundet en oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

 

Sundhedsfagligblog.dk, Artikler, Patienthistorier, Sundhedsfaglige temaer & Boganmeldelser, til dig med sundhedsfaglig interesse. God læselyst... Frontier Theme