Frygten for at blive tillagt negative værdier ved psykisk sygdom, afholder de fleste fra at tale åbent om lidelsen med kolleger, familie og venner. Og det er ærgerligt, da åbenhed skaber dialog og dermed kan medvirke til at afmystificere nogle store tabuer.
Frygten for hvad andre tænker om dig, er noget, vi alle kender til i større eller mindre grad. Mange af os kan måske også blive enige om, at vi fokuserer for meget på andres mening, og burde være mere ligeglade med, hvad de andre tænker. Men accept er vigtig for mennesker, alle ønsker vel dybest set, at være en del af et fællesskabet, enten på jobbet, uddannelsen eller i familien. Men hvad nu hvis du er anderledes. Med en psykisk diagnose skiller du dig ud, og kender andre til diagnosen, tillægger de måske dig negative værdier, som for eksempel, at du så også er alkoholiker, voldelig eller måske mindre intelligent.
Danske Regioner kom i år 2010 med en rapport STIGMA OG PSYKISK LIDELSE, hvis hensigt var, at sætte fokus på stigmatisering og psykiatri, og undersøge årsagerne hertil. Det viste sig, at frygten for hvad de andre tænker, er det, der afholder flest psykisk syge fra at tale åbent om deres lidelse. Denne frygt for at blive tillagt negative værdier, varierer ud fra de forskellige diagnoser. Værst ser det ud for de skizofrene, der oplever størst afstandstagen i samfundet. Der skal skabes større viden om de skizofrene og informeres om, at det er en ekstremt lille gruppe af de samlede skizofrene, der sidder på lukket Retspsykiatrisk afdeling sigtet for mord og vold. Den største gruppe lever normalt, og har familie og arbejde, nogle tager antipsykotisk medicin for at mindske symptomerne ved lidelsen, andre vælger helt at leve uden medicin for at undgå bivirkningerne heraf.
Mennesker med depressioner og angsttilstande oplever også at blive tillagt negative værdier på bagrund af deres lidelse. Har personerne børn, bliver det hurtigt til, at de er dårlige forældre, ikke kan passe og pleje børnene, glemmer aftaler osv. Depressioner og angst kan komme i meget forskellige styrker, og det skal siges, at de fleste med angst og depressioner, lever helt normalt i job og med børn, og kan sagtens passe familien. I de værste depressive tilfælde kan indlæggelse komme på tale i en kortere periode, men det burde jo ikke være sværere for familien at håndtere, end hvis det var en somatisk (legemlig) hospitalsindlæggelse ? Lige bortset fra vi ikke taler om det, når mor har været 14 dage på psykiatrisk afdeling. Det er noget nemmere, at tale om et brækket ben eller en hofteoperation m.m. Berøring med psykiatrien bliver skamfuld og pinlig, og noget vi ikke tør åbne op for. Det er synd for både de syge, de pårørende, især børnene, men også hele den danske befolkning, som går glip af meget interessant viden og udvikling.
På baggrund af rapporten fra Danske Regioner 2010, fremgår et ønske fra den danske befolkning om, at modtage mere information om psykisk sygdom. Endvidere har befolkningen ikke nær så mange fordomme som forventet. Derfor bør behovet for mere viden imødekommes, da viden skaber indsigt, og dermed kan medvirke til, at afstanden mellem mennesker, sunde som raske, bliver mindre.