Uformel fredagssnak mellem patienter og personale mindsker brugen af tvang i psykiatrien. Sådan skives det i artiklen, der er lavet af DR Midt og Vestjylland den 19. december 2015.
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/fredagscafe-giver-faerre-baeltefikseringer-i-psykiatrien
Det burde bare være sådan, at man kunne snakke hver dag. Prøv, at sætte dig ind i, at du kun talte med mennesker en gang om ugen. Det er ikke godt. Vi mennesker er sådan indrettede, at vi har behov for menneskekontakt og fællesskab. Vi har behov for, at fortælle og vi har behov for, at blive lyttet til. Det er et grundlæggende behov. Også selv om, at vi er tvangsindlagte. Der var engang på psykiatriske afdelinger, at der blev snakket hver dag. Sådan er det ikke mere og det optrapper konflikter med store omkostninger til følge.
I takt med, at der skæres ned på personalet, optrappes konflikterne på psykiatriske afdelinger og der bliver et øget behov for brugen af tvang af den simple grund, at der ikke er tid til, at tale med patienterne. Nu er man så kommet frem til i Viborg, at der skal være fredagscafe, hvor man kan snakke sammen én gang om ugen og på den måde minimeres brugen af tvang. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe, men hvorfor ikke tale sammen hver dag og undgå tvang?
Hvor er vi et fattigt land, som har psykiatriske afdelinger, hvor det er nødvendigt, at lave fredagscafe for, at patienterne kan få dækket det basale behov, at tale sammen og møde fællesskab. Med tanke for, hvad tvang koster vores samfund, så kan jeg ikke forstå, at det ikke er en bedre idé, at have ansatte, som har tid til, at tale med patienterne og lytte til dem. Jeg har prøvet under en tvangsindlæggelse, at sætte et skilt på maven hvor der stod ”Har du sovet godt” Mit ønske var, at nogen skulle spørge mig om jeg havde sovet godt. Efter nogle dage gav jeg op og lagde skiltet på gulvet lige inden for min dør. Det medførte først skæld ud for rod på mit gulv, hvorefter det lykkedes mig, at få den ansatte til, at læse, hvad der stod på skiltet og så blev jeg spurgt ”Har du sovet godt” Til spørgsmålet kunne jeg svare: ”Ja, jeg har sovet godt”
Jeg fik lidt af mit behov dækket den dag, men hvor er det svært, at gå i ugevis uden, at få dækket sit grundlæggende behov og jeg kan sagtens følge de mennesker, der bliver udadreagerende, alene af den grund at de grundlæggende behov ikke bliver dækket.
Hvis vi bare kunne få vores politikere til, at forstå, at besparelser på personalet giver øgede omkostninger, så tror jeg, at vi ville kunne nå langt i udviklingen af en psykiatri, der er til, for alles bedste.
Jeg vil gerne spørge Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde (V), om det er muligt, at flytte økonomiske midler, som er afsat til tvang over i en kasse, som kan bruges til ansættelse af mere personale inden for alle faggrupper, men især SSA og sygeplejerske samt eventuel pædagoger?
Med venlig hilsen
Nini Vind Schultz, systemkritisk forfatter og førtidspensionist
Toftlund den 19. februar 2016
