Så skete det igen. Pludseligt og ualmindeligt synligt. Jeg rødmede. Mit nervesystem er faktisk så aktivt, at jeg ikke kun rødmer i kinderne, næ nej- jeg rødmer tilmed på halsen, brystet og ud over skuldrene. Engang kravlede det ned af ryggen.
Spættede rødlige plamager og voldsomt tydeligt. Årsagerne til rødmen er mange; Jeg kan personligt prale af rødmen i forbindelse med – vrede – motion – glæde – sorg – angst – stress – varme / kulde – rødvin og alkohol generelt – nervøsitet – generthed og meget mere…
Det har for mig altid været sådan – at jeg rødmer nemt. Det har til tider været møgirriterende for mig, da jeg i sårbare perioder af mit liv, har tillagt rødmeriet mange negative værdier. For eksempel kan det nævnes, at jeg engang var blevet opslugt af en skør ide om, at andre mennesker kunne holde op med at bryde sig om mig, hvis jeg f.eks. pludseligt rødmede i to min – på trods af, de måske havde kendt mig i to år…
Upassende at rødme
Værst gik det til, da jeg engang arbejdede som nyuddannet sygeplejerske i psykiatrien. Min chef informerede mig om, at det var meget upassende at rødme blandt patienterne, da de så kunne se ens svagheder, og herefter bruge det mod en. De anbefalede derfor – At man ikke rødmede.
Hvis du kender til at rødme, så ved du måske, at det på ingen måde mindsker udbruddet, hvis man altså tænker – Åh nej, nu må jeg ikke rødme. Min oplevelse er faktisk lige modsat – det bliver nemlig endnu værre. Og det blev det. Jeg tænkte jo, – Nu skal jeg have samtale med en patient, bare jeg så ikke rødmer. Jeg rødmede meget mere end normalt. Men underligt nok fik jeg aldrig negativ respons fra patienterne.Tværtimod. De kunne godt finde på at sige, – Hvor er det egentligt charmerende at du rødmer. Eller, – Jeg tør godt stole på dig, du er et varmt menneske. Engang sagde en til mig – Du har et kærligt hjerte.
Sensitiv ?
Som person er jeg nok noget mere sensitiv end “De robuste“, man typisk søger til psykiatrien. Jeg er også genert nogle gange, men jeg tænker ikke disse personlighedstræk som værende svagheder. Faktisk er jeg netop god til at fornemme folks sindstilstand og reagere hensigtsmæssigt herudfra.
Hvorfor kan mennesket rødme ?
Man mener at evnen til at rødme, stammer fra tiden før vi havde et sprog. Når man mødte andre mennesker dengang, var evnen til at rødme vigtig, da man derved kunne signalere, at man intet ondt havde på sinde. På denne måde udviste man godhed og fred som budskab og dermed kunne angreb fra fremmede kulturer forhindres. Det er kun mennesket af pattedyrene, der har denne evne.
Angst for at rødme
Det kan ske, at mennesker udvikler angst for at rødme. Ofte begynder man, at undgå de situationer, hvor man rødmer, eller skynder sig væk, når man kan mærke rødmen typisk er på vej. Dette udvikler sig til en ond cirkel, da rødmeriet vil forværres, og angsten for rødmen vil tage til.
Vi kan ikke selv styre rødmen, da det er en reaktion fra vores autonome nervesystem. Der afgives besked via grænsestrengen, som er en nervestreng i rygraden, om at udvide blodkarrene i huden i ansigtet, og hos nogle – som jeg selv – også på bryst, hals og nakke. Rødmen er en ukontrollerbar refleks, der udløses af f.eks. motion og nervøsitet, men fælles kan man sige, at når vores nervesystem er kommet på overarbejde, sender det en besked til det autonome nervesystem om at slappe lidt af, og det er denne besked der hos nogle, får blodkarrende i huden til at udvide sig.
Jeg ved, at hvis jeg er mere fortravlet, træt og generelt lidt overkørt, så udløses min spontane rødmen tusind gange lettere, end hvis jeg i min sindstilstand er taget på “Yoga Retreat” og bare er utrolig afslappet og harmonisk.
Ser jeg andre mennesker rødme, oplever jeg det enten ikke, fordi jeg er for selvoptaget – eller også tillægger jeg det en sødme og charme.
Jeg ville aldrig tænke – Sikke dog en svaghed. Tænk at han eller hun rødmer…
