Katastrofal fejlbehandling, medfører kronisk hjerneskade

Elsebeth får i løbet af et og et halvt år udskrevet antidepressiv medicin, på trods af hun aldrig har været depressiv. Lægen ordinerer medicinen – For at holde hendes humør oppe.

Elsebeth begynder i månederne efter gradvist at blive syg. Hun får tiltagende utilpashed, svimmelhed, svedanfald og tilsidst problemer med hjertet, halvsidig lammelse og gangbesvær. Hun mister sit arbejde som journalist og forfatter, da hun ikke længere er i stand til at føre en normal samtale. Hun føler sig, som hun selv siger: – Stangstiv hele tiden.

Endelig får hun hjernen MR-scannet i år 2012, og her viser det sig, at hun er blevet påført Serotonergt Syndrom, hun har nu en alvorlig hjerneskade, og denne har endda medført en blodprop i højre side af hjernen.

 

Fakta: Hvad er Serotonergt Syndrom?

Der er tale om en overdosering og forgiftning medført af de såkaldte Serotonerge lægemidler.

 

Dvs. lægemidler der forhøjer serotoninniveauet i det centrale nervesystem. Herunder hører grupperne Antidepressiver populært kaldet Lykkepiller, og visse midler mod migræne, overvægt, rygning og Parkinsons sygdom.

Ofte opstår forgiftningen når to eller flere af de serotoninaktive midler kombineres I en behandling, men syndromet kan også godt opstå ved brug af kun et middel.

 

 

Historien starter helt tilbage i 2005, hvor hun opsøger sin læge pga. af hjerteproblemer.

Den første fejldiagnose

 

Elsebeth opsøger i 2005 sin egen praktiserende læge, da hun de sidste dage har fået åndenød, svært ved at sove og at gå. Hun har ikke nogen tidligere sygehistorie, hverken som depressiv eller som hjertepatient. Det lykkedes dog lægen, at beslutte ud fra den korte konsultation, at hun havde fået en depression. Hun går derfra med en recept på lykkepiller. Da disse ikke virker, og hun nu efter tre uger har væske i kroppen og især i fødderne, opsøger hun igen den praktiserende læge, som nu henviser hende til en psykiater.

Efter en kortere undersøgelse hos psykiateren, henviser han hende, pga. mistanke om hjerteproblemer, til et laboratorium, hvor de udfører EKG og blodprøver. Herfra går det stærkt. Elsebeth havner endelig på hjerteafdelingen. Det opdages, hun har et hjertesvigt i venstre side af hjertet. Hjerteklapperne var ophørt med at fungere.

 

– Aldrig haft det bedre

 

Da hun senere udskrives fra hjerteafdelingen, er det med en udtalt lettelse og begejstring. Som hun selv siger – Jeg havde aldrig haft det bedre. Hun opsøger psykiateren, som fik hende indlagt, for blot at vise sin taknemmelighed. Dette skulle hun dog aldrig have gjort.

 

Han overtaler hende nemlig til at opstarte et behandlingsforløb, da der efter hans mening må være problemer i hendes liv, når hun i så ung en alder får hjerteproblemer. Han vil derfor lære hende, at håndtere stres og belastende situationer. Elsebeth indvilger, og i de følgende måneder besøger hun ham jævnligt.

Ved første konsultation udskriver han nu lykkepiller Fontex på 40mg.

Psykiaterens begrundelse var – At holde hendes humør oppe.

”modelfoto”

Flere Lykkepiller…

 

Modvilligt tager hun medicinen, for som alle andre almindelige mennesker, har hun tillid til læger og deres viden om medicin. Hun var dog absolut ikke depressiv på noget tidspunkt.

 

Efterhånden blev hun ved seancerne opmærksom på de manglende redskaber til stres håndtering, og den til gengæld stigende dosis antidepressive. Nu fik hun pludselig Zoloft på 50mg.

En aften ringer psykiateren til hende og forklarer, at han nærer følelser for hende, og derfor må opgive hende som patient. Men han ser nu gerne, de fortsat ses som venner.

 

Forsøgt voldtaget af sin psykiater

 

Alarmklokkerne skulle have ringet, men det gjorde de ikke, da Elsebeth nu var godt dopet af diverse lykkepiller. Hun indvilger i at besøge ham privat. Dette frygtelige møde, der skulle have været en venskabeligt møde, ender med et reelt forsøg på voldtægt.

Da hun afviser hans tilnærmelser, udvikler det sig til en slåskamp, hvor han kæmper for at hun skal nedlægges i soveværelset. Hun får vristet sig fri af hans jerngreb, og flygter i vild panik væk derfra.

 

År senere, viser det sig, at denne psykiatriske læge bliver dømt for, at have medicineret andre personer og dopet dem blandt andet med Metadon, så voldtægt succesfuldt kunne fuldbydes. Han blev idømt tre måneders fængsel.

 

Tilbage til Elsebeth, som slap med skrækken om voldtægt og ”venskabet” der nu definitivt var slut. Hendes forbrug af lykkepiller var imidlertid ikke slut.

Og hvad Elsebeth ikke vidste var, at det værste endnu, var hende til gode.

 

Henvist til Psykiatrien, med en boldprop i hjernen

 

Et par måneder senere sidder Elsebeth, og skriver på et manuskript, da hun pludselig kan mærke det snurrer i ansigt, arme og hænder. Den ene side af ansigtet hænger pludseligt, og hun kan dårligt kontrollere bevægelserne. Hun bliver nu hasteindlagt med kraftig mistanke om et blodprop i hjernen eller apopleksi. Hun får i det efterfølgende døgn, scannet hjernen og foretaget de obligatoriske neurologiske undersøgelser ved mistanke om hjernetumor, blodpropper eller blødninger i hjernen, men de finder intet unormalt, og dagen efter udskriver de hende.

 

Kun en uge går der, før hun spontant falder om på gulvet, da hun en morgen står ud af sengen. Hun kan ikke gå på sine ben, og må krybe over gulvet for at komme til telefonen. Hun ringer til sit arbejde, og til en god veninde. I løbet af de næste timer tager symptomerne voldsomt til. Elsebeth begynder at snøvle, hun mister gradvist synet, og veninden hun har været i telefonisk kontakt med, beordrer hende indlagt.

 

Elsebeth tager en taxi, og ved ankomst til skadestuen vakler hun, vrøvler og ryster over hele kroppen. Hun famler sig ind, da hun dårligt kan se noget.

Ved undersøgelsen på skadestuen, bliver hun meget fejlagtigt, henvist til psykiatrien.

Elsebeth bliver ikke indlagt på hospitalet, som hun burde være blevet, hun får ikke scannet hjernen igen, på trods af de udtalte symptomer, hun bliver til gengæld sendt til psykiatrisk skadestue.

 

Angstdepression eller blodprop i hjernen ?

 

Her får hun diagnosen Angstdepression, og samtidig bliver det antidepressive medicin, øget til det tredobbelte. Dvs. nu får Elsebeth 150 mg. Zoloft. Endvidere bliver hun øjeblikkeligt sat i behandling med Truxal, som er et antipsykotisk middel. Men Elsebeth har aldrig haft en depression, hun har heller ikke angst, en psykose eller tilsvarende. I stedet går hun rundt med en uopdaget og ubehandlet blodprop i hjernen, fremkaldt af Serotonergt Syndrom, som er medført af lykkepillerne. Og frygteligt nok, er dosis netop sat op, og endda nu også blandet med antipsykotisk medicin.

 

Elsebeth har det frygteligt. Hun kan dårligt gå, og den halvsidige lammelse gør, hendes ene skulder sidder under hagen. Hun tænker ikke længere klart, og kan ikke arbejde. Hun bliver fyret.

Hun er nu blevet patient i Distriktspsykiatrien, arbejdsløs og handicappet. I distriktspsykiatrien fortsætter man med, at ignorere hende og hendes symptomer. Hun føler sig tilmed talt ned til, og oplever gentagne gange en dissideret ondskabsfuld tone.

Slut med psykofarmaka

 

Hun begynder nu, at kunne se et mønster i udviklingen af hendes symptomer. Det var alt sammen startet efter, hun begyndte på lykkepillerne. Derfor forklarer hun sygeplejersken i psykiatrien, at hun ikke længere vil tage medicin. Hun vil trappe ud af psykofarmaka, og i det hele taget udskrives fra psykiatrien.

Dette bliver dog også en kamp, for i psykiatrien er man fortsat overbevist om, at det er depressionen der taler og ikke Elsebeth, på trods af hun gentagne gange har sagt , hun aldrig har været depressiv. Det lykkedes hende dog til sidst at slippe ud af medicinen og psykiatrien, men hun er fortsat slemt tilredt. Hun er invalid, hjerneskadet, på overførselsindkomst og ude af stand til at arbejde eller skrive.

Den falske journal

 

Elsebeth bruger nu de kommende år på, at skrive klager til Patienterstatningen og diverse instanser – hvilket hun heller ikke får medhold i. De returnerer klagerne og tilskriver hendes nuværende tilstand – Hendes livsstil.

Året er nu 2008. Elsebeth søger aktindsigt i hendes klagesag, og støder nu på en journal, oprettet af den tidligere psykiater, hun nær var blevet voldtaget af.

I journalen har han omtalt hende som – Rødhåret luder, – Stiknarkoman, og han har tilsyneladende tilskrevet hende samtlige sindslidelser fra ICD-10.

På trods af, hun nu både klager til Patientklagenævnet, over den falske journal og politianmelder lægen for dokumentforfalskning, sker der stadig intet. Hun bliver afvist i samtlige klager, og føler hun konstant støder panden mod en mur.

 

Kronisk skadet

 

Elsebeth har det stadig ikke bedre, hun er fortsat invalid, og kan mærke der er noget galt med hjernen.

Det lykkedes hende først i 2012, at få trumfet en hjernescanning igennem. Hun får en MR-scanning, der viser så voldsomme hjerneskader, at det kan ses med det blotte øje.

Hun beder om at få gennemset scanningsbillederne fra år 2006, hvor hun blev indlagt med mistanke om blodprop i hjernen. Disse billeder viser tydeligt det Serotonerge Syndrom, samt en lille blodprop i den højre side af hjernen. Af uforklarlige og katastrofale årsager blev dette ikke set eller opdaget ved undersøgelserne i 2006.

 

Efterskrift

 

Elsebeth går i dag til genoptræning på Neurologisk afdeling.

 

Hun har det stadig ikke godt, og kæmper hver dag for at genvinde sin styrke, kontrol over sin hjerne og ikke mindst – De sidste ti år af hendes liv.

Hun har forsøgt, at køre en retssag omkring hendes modbydelige forløb, men sagen ligger syltet i Patienterstatningen.

Advokaten sendte sagen til Patienterstatningen, der i september 2015 meddelte, at

– Elsebeth ikke er skadet.

 

I oktober 2015 indlagde hendes nye praktiserende læge hende imidlertid på Bispebjerg Neurologiske Afdeling, hvor hun for første gang i ni år blev grundigt undersøgt, og hvor det blev fastslået, hun havde fået en blodprop i højre side af hjernen, helt tilbage i 2006.

Sagen er derfor anket til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kommer der også svar herfra om, at hun ikke er skadet, vil der blive udtaget stævninger i sagen mod de skyldige, så hele sagen kan komme for en domstol.

 

Elsebeth er i dag så småt begyndt, at genoptage sit arbejde som journalist. Hun har netop skrevet en flot artikel for Magasinet Naturli.

Læs den her. Det er den med Peter Gøtzsche. “Vrede og forargelse er hans drivkraft”.

 

 

 

 

Sundhedsfagligblog.dk, Artikler, Patienthistorier, Sundhedsfaglige temaer & Boganmeldelser, til dig med sundhedsfaglig interesse. God læselyst... Frontier Theme