Er du laktoseintolerant ?

”Laktasekapsler”

Helle var 42 år gammel, da hun fik diagnosen laktoseintolerant. Problemerne med maven var begyndt allerede som 14 årig, hvor hun havde været til lægen pga. oppustet mave, kraftige mavesmerter og tilbagevendeende diarre. Her fik hun diagnosen – Irritabel tyktarm.
Årene gik, men hun havde stadig mange mavegener, nu også i form af mavesyre problemer, halsbrand og svien i mellemgulvet. For Helle blev det en befrielse at få diagnosen laktoseintolerant, for som hun sagde”- Det her er noget, jeg selv kan gøre noget ved”.

 

Læs her Helles historie og få fakta om laktose belastning.

 

Indtil for få år siden, skulle man til nabolandet Sverige for at blive annerkendt som laktoseintolerant, eller bare at have muligheden for at købe mælkeprodukter med titlen ”laktosefri”. Underligt nok – har Danmark været mange år om at tage denne meget generende lidelse seriøst til sig, og det er først de sidste 2 år, at laktosefri produkter er på hylderne i de danske supermarkeder.

 

Laktose er mælkesukker, som normalt nedbrydes af enzymet laktase i tyndtarmen til glukose og galaktose før absorptionen/ optagelse.

Hvis du har laktoseintolerans, så mangler du helt eller delvist enzymet Laktase i tyndtarmens slimhinde.

 

Det betyder, at det mælkesukker du har indtaget, ikke kan blive nedbrudt. Det passerer derfor videre i tarmsystemet som uspaltet laktose. Dette giver gener i tarmene såsom flatulens, oppustehed, diarre, og kolikagtige smerter.

 

Går du med denne intolerans længe, uden enten at tilføre laktase i kosten eller stoppe helt med mælkeindtagelsen, kan den konstante belastning medføre en så kraftig irritation af tarmenes slimhinder, at det vil kræve medicinsk behandling.

 

De fleste opdager det i tide, da netop diarre og smerter får de fleste til at opsøge en læge på et eller andet tidspunkt. Kuren er – ingen mælk eller mælkeprodukter – og hvis du skal have lidt mælkeprodukter, så kan man tage en laktasekapsel som indeholder laktaseenzymet. Denne kapsel skal indtages sammen med måltidet, og vil hjælpe dig med at nedbryde laktosen. Der findes også laktosefri mælk, som er mælk tilsat enzymet laktase. Dette kan du også indtage uden problemer.

 

Børn op til 4 års alderen har stort set altid enzymet laktase. Herefter kan produktionen af enzymet for nogles vedkommende aftage gradvist eller for andres – ophøre helt. Mange mennesker med lavlaktoseintolerans kan godt tåle en lille smule mælkeprodukter, men drikker for eksempel sjældent et glas mælk, da de oplever at blive utilpasse bagefter.

 

Helle havde som helt ung teenager fået diagnosen Irritabel tyktarm. Denne diagnose var forkert, for Helle kunne i virkeligheden ikke nedbryde laktose. Resultatet blev, at hun gik i alt for mange år med denne diagnose uden at gøre mere ved det. Det var først som 42 årig, at hun efter en periode med så meget diarre, at hun nærmest aldrig kunne forlade hjemmet, opsøgte en læge og sagde:”- jeg har svært ved at passe mit arbejde, fordi jeg skal så meget på wc”. Lægen sagde efter en samtale, at det lød meget som laktose intolerans eller gluten allergi.

 

Der blev lavet pusteprøver, hvor patienten hjemme skal indtage laktose og gluten og efter ca. 4 timer puste i et prøveglas. Her kan man måle optagelsen af laktose og gluten fra tarmkanalen.

 

Helles prøve var positiv på laktose og negativ på gluten. Hun var laktoseintolerant. Hun åndede lettet op, for som hun sagde: ”- Det her er noget, jeg selv kan gøre noget ved”.

”Koloskopi”

Hun skulle igennem en koloskopi, hvor man med kikkert går op igennem tarmen. Der blev taget prøver fra slimhinderne, for at se hvor stor skade laktosebelastningerne havde gjort. Heldigvis var det ikke så slemt, at hun skulle i medicinsk behandling, men hun fik besked på at holde sig 100% væk fra alt mælkeholdigt de næste 3 måneder. Derefter måtte hun selv finde ud af, hvad og hvor meget hun kunne tolerere.

 

Endelig kunne hun forlade hjemmet, uden at skulle orientere sig om toiletter. Helle fortæller:” På et tidspunkt var det så slemt, at jeg skulle på wc, når jeg bare havde fået en mundfuld vand. Om morgenen var jeg på wc 20 gange, og når jeg skulle ud af døren og på arbejde, måtte jeg altid orientere mig om, hvor der var offentlige toiletter, så jeg hurtigt kunne komme på wc. Det var meget belastende. Det skulle også gå enormt hurtigt.

 

Det viste sig, at Helles lillesøster og datter også var laktoseintolerante. Dette er meget normalt, da problemet med enzymet ofte er arveligt. I dag føler Helle sig ikke belastet af laktoseintoleransen, hun holder sig helt fra mælkeprodukter, og sker det hun spiser lidt is, ved hun også, at hun straks kan få ondt i maven, halsbrand og efterfølgende diarre. Laktasekapslerne virker ikke så godt på Helle, hun får stadig ondt i maven, selvom hun tager kapslerne sammen med måltidet.

 

Fødevareprodukter der indeholder laktose:

 

Pulver sovseblandinger

Salater

Dressinger

Færdiglavet mad

Fløde

Yoghurt og ymer

Creme fraiche

Færdiglavede kager og desserter

Smørbare margarineblandingsprodukter

Mælk og ost

Rigtigt smør indeholder lavt indhold af laktose

Sundhedsfagligblog.dk, Artikler, Patienthistorier, Sundhedsfaglige temaer & Boganmeldelser, til dig med sundhedsfaglig interesse. God læselyst... Frontier Theme