De sidste 10-15 år er der sket store omlægninger i vores danske hospitalsvæsen. Vi er gået fra, at have været styret af 13 amter og H:S til i dag kun, at være styret af de 5 regioner.
Ventelisterne der skulle reduceres, nedlæggelser af afdelinger og sammenlægninger af andre, har været på dagsordenen i længere tid. Samtidig har der været fokus på at forebygge utilsigtede hændelser og fejl i sundhedsvæsenet. For med 52.000 retningslinjer, alene for Region Hovedstaden og Region Sjælland, må man sige, der har været en positiv intention om at forebygge.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udarbejdet en ny rapport, Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde, udgivet december 2014, hvor det i fakta fremhæves, at det går for langsomt med forebyggelse, af patienter der skades unødigt under deres indlæggelse.
I rapporten fremgår det, at 13 % af alle patienter mener, der sker fejl i forbindelse med deres indlæggelse. En ud af 4 patienter får en større eller mindre skade som følge af deres indlæggelse, og 7-8 % pådrager sig en infektion under deres hospitalsophold. Disse tal har stort set ikke ændret sig de sidste 15 år og dette på trods af de 52.000 gode retningslinjer.
Da jeg læste Berlingskes artikel d. 01. Februar, som omhandler samme ovennævnte rapport, med overskriften ”Alt for mange syge behandles for dårligt”, undrede det mig, at der ikke på noget tidspunkt blev nævnt noget om ”manglende hænder” eller ”for få ansatte”, som en seriøs risikoforhøjer når det gælder fejl og utilsigtede hændelser.
Jeg er selv sygeplejerske, og husker kun alt for godt min tid på en medicinsk sengeafdeling. Det var nemlig mere normalt at være underbemandet end fuldtalligt. Ofte måtte jeg eller andre basissygeplejersker påtage sig opgaver og ansvar, vi måske ikke var parat til, eller var blevet oplært i.
Det skete i min tid, mere end en gang, at sygeplejersker fik ombyttet patienters medicin – udelukkende på grund af travlhed og forvirring. Jeg oplevede hvordan især aftenvagten, hvor en sygeplejerske og to social og sundhedsassistenter skulle passe 30-40 patienter, bar præg af utilstrækkelighed og manglende overskud til pårørende. Det hændte, at patienterne døde alene, og lå i op til flere timer, inden nogen nåede forbi for at tilse.
Vi kæmpede en urimelig kamp mod diverse mavevirusser. Iført alt det korrekte isolationstøj forsøgte vi, at overholde de 52.000 retningslinjer. Vi svedte indeni dragterne, alt imens klokken gik, og tankerne begyndte at dreje sig om, man overhovedet kunne nå at få fri til tiden. Og pludselig midt i al travlheden og sygemeldingerne og vagtskifte, havde nogen glemt at desinficere et rullebord, som nu rullede rundt med nyt personale fra stue til stue – sikkert inficeret med mavevirus…ja det er svært.
Jeg ved, hvor nemt fejl og utilsigtede hændelser sker, netop som følge af tidspres, manglende kommunikation og mangel på arbejdskraft. Jeg oplever ikke, der er mangel på gode intensioner og dygtighed inden for faget, de fleste som har gennemgået uddannelse i sygepleje eller lignende, er fuldt bevidste om risici, hygiejne og metoder. Det er i praksis, at travlheden ofte medvirker til forglemmelser, fejl og utilsigtede hændelser.
Det nye forslag fra rapporten handler forenklet om, at reducere omfanget af kontrol – til fordel for mere kvalitetsplanlægning og kvalitetsforbedringer. Således at sundhedsvæsenet bliver mere personcentreret, effektivt og sammenhængende. Løsningen til dette tiltag, skal findes i medarbejderne og patienterne, og det er derfor værdier som tillid og samarbejde, der skal vægtes. Jeg tænker, at kvalitetsforbedringer hænger sammen med mere personale og bedre kontakt til patienterne, og det denne vej kunne være en begyndelse til et sundhedsvæsen, der lægger vægt på det, patienterne finder vigtigt.
Vi har allerede et godt sundhedsvæsen, men det kan blive endnu bedre.
Hvis vi vender tidligere nævnte tal fra patientspørgeundersøgelsen lidt på hovedet, kommer det til at se lidt pænere ud:
- 75% af alle patienter der indlæggelses, pådrager sig ingen skader
- 87% oplever ingen fejl i forbindelse med deres indlæggelse
- 92% pådrager sig ikke nogen infektion under deres hospitalsophold
Vi skal tilmed huske på, at så længe vi bruger mennesker til at arbejde med mennesker, kan fejl forekomme og utilsigtede hændelser ligeledes. Vi oplever alle kommunikation subjektivt, og vores egen personlige livshistorie spiller med i vores oplevelse af virkeligheden. Derfor kan misforståelser, fejltolkninger og forvirring generelt tilskrives mange fejl i sundhedsvæsenet.
Så tilbage til spørgsmålet; Er det farligt at være patient?
Nej – ikke mere end det altid har været.
Men…
I dag har vi mange slags medier, som dækker nyheder og rædselsvækkende historier, og gode virale historier spredes hurtigt via forskellige internetbaserede mediekilder. Det kan give folk et billede af, at det i dag ser meget værre ud i sundhedsvæsenet end nogensinde før.
Tilmed tror jeg, vi danskere er blevet mindre autoritetstro, end vi var for 15-20 år siden, og det giver os lov til, at forholde os kritisk overfor vores egen læge eller det hospitalsvæsenet som vi møder. Vi ved i dag, hvad vi vil have og hvad vi bør forvente os. Og får vi ikke det vi forventede, forbeholder vi os retten til at råbe op.
I øvrigt skal det nævnes i denne sammenhæng at:
D. 27. – 28. april 2015 slår Dansk Selskab For Patientsikkerhed, dørene op for den årlige konference om patientsikkerhed. Det foregår på Scandic Copenhagen.
Link: Tilmelding til næste patientsikkerhedskonference…
Link: Rapporten fra patientsikkerhed…
