Glenn Hansson sidder på Retspsykiatrisk afdeling SL8 i Slagelse.
Læs her hans historie og hør om, hvordan det er at være patient på en Retspykiatrisk afdeling.
Efter artiklen om en Sygeplejerske fra Retspykiatrisk afdeling, blev jeg af et par læsere opfordret til, at lave et interview med en patient fra en Retspykiatrisk afdeling.
Tak for hjælpen – til jer læsere, både med en god dialog/ debat, samt formidlingen af kontakten til en indsat.
Interviewet er udarbejdet på baggrund af mailkorrespondance.
Jeg har valgt at bringe denne artikel uredigeret. Dvs. at i dette tilfælde er det Glenns egne skrevne ord der fremstår, som svar på mine kursiv spørgsmål.
Dette har jeg valgt at gøre, både for at sikre troværdigheden, men også fordi Glenn skriver rigtig godt. Læs her hvad der kom ud af det…
– Hvad er din personlige historie ? Hvorfor sidder du på Retspykiatrisk ?
– Jeg sidder på Retspsykiatrisk afdeling, fordi jeg i 2010 truede statsministeren via brev, fordi vi deltog i krigen i Afghanistan. Du kan læse brevene på www. retspsykiatrisk-oplysning.dk
– Hvilken dom har du fået for at true den daværende statsminister på livet ? Jeg har været inde på ovenstående link og læse brevene, og du skrev dengang du ville slå ham og hans familie ihjel.
– Jeg har en behandlingsdom uden længstetid. Grundlaget for at give mig denne dom var en mentalerklæring, hvori man mente, at jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket. Du kan læse mentalerklæringen på www. retspsykiatrisk-oplysning.dk.
– Dvs. at du har en dom på ubestemt tid. Tror du selv, at du var i en slags anderledes sindsstemning, da du skrev og sendte brevet ?
– Jeg følte en form for utilfredshed med samfundet. Jeg var ikke tilfreds med den måde, hvorpå samfundet behandler sine og andre borgere. Jeg mener ikke selv, at jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket. Sur og skuffet er nok mere beskrivende, og det er ikke en sygdom.
– Har du tidligere været straffet ?
– Jeg er ikke tidligere straffet. Jeg havde en ren straffeattest, da jeg skrev mine breve til statsministeren.
– Har du fået en diagnose efter du blev indlagt ?
– Jeg har i øjeblikket diagnosen F20.0 Paranoid Skizofreni. Jeg har dog klaget over diagnosen til både patientombuddet og patienterstatningen. Overlægerne vil ikke fortælle mig, hvordan jeg opfylder diagnose-kriterierne, og det er da underligt, at det skal være en hemmelighed, hvorfor jeg angiveligt skulle være skizofren.
– Har du før i dit liv, været i kontakt med psykiatrien, eller haft en anden psykiatrisk diagnose ?
– Da jeg var ca. 19 år var jeg indlagt på Nordvang i Glostrup i ca. 6 måneder. Det var en ungdomsafdeling. Problemer med mit familieliv gjorde, at jeg følte mig usikker på mig selv. Jeg fik en diagnose, men husker ikke længere navnet på den. Desuden var der for nogle år siden en anden læge i Vester Fængsel, der kunne regne ud hvilken diagnose jeg havde fået. Han fortalte mig at diagnosen ikke findes mere.
– Hvordan er det at være patient på Retspykiatrisk ?
– I det store hele er de fysiske rammer ok. Mit problem er dog, at jeg konstant skal være i kamp med overlægerne, fordi de vil tvangsmedicinere mig, og jeg ønsker ikke medicin. Det kan godt være trættende engang imellem.
– Hvordan oplever du personalet?
– Personaler er meget forskellige. Nogle personaler har jeg aldrig problemer med. Andre personaler er konstant et problem.
– Hjælper Kontaktpersonsystemet dig ? Er det godt, skidt eller ligegyldigt.
– For nogle patienter tror jeg, det er en fordel, at der er kontaktpersoner. For mig personligt gør det ikke nogen forskel, for jeg taler næsten aldrig med personalet.
– Hvad synes du om fællesmiljøet, er det trygt, hyggeligt eller måske ligefrem ubehageligt ?
– Det er faktisk forskelligt fra afdeling til afdeling. I P4 (Pilehus) i Nykøbing Sjælland var fællesmiljøet faktisk ret ubehageligt. Patienterne var konstant overvåget i fællesmiljøet, og da jeg ikke bryder mig om at være overvåget, så var jeg i Pilehus stort set altid på mit værelse. Jeg er ikke bange for de andre patienter. Jeg er faktisk mere bange for personalet. Jeg kan ikke rigtig udtale mig om at være i Slagelse, for jeg har ikke været her ret længe.
– Har du personligt oplevet tvang i psykiatrien, du nævnte tidligere, at du blev tvangsmedicineret ?
– Jeg har to gange været bæltefixeret. Den første gang var, fordi jeg ødelagde et fjernsyn. Den anden gang var, fordi jeg nægtede at spise medicin.
Jeg klagede første gang, og fik delvis medhold i, at jeg skulle være taget ud af bæltet efter ca. 24 timer.
Jeg har oplevet tvangsmedicinering en del gange. Jeg er dog sluppet ud af medicinen alle gangene af den grund, at jeg har klaget over det hver gang.
Jeg spiser i øjeblikket ikke medicin.
– Har du oplevet voldelige overgreb? Fra andre patienter eller personalet ?
– Jeg har en enkelt gang været ude for, at en anden patient talte til mig på en ubehagelig måde. Jeg klagede straks over dette til personalet. Han talte derefter pænt til mig.
I mine øjne er bæltefiksering et overgreb på patienten.
– Synes du, at der bliver lyttet til dig, og er det en respektfuld behandling, du modtager?
– Overlægerne er ganske ligeglade med, hvad jeg siger. Den eneste måde jeg som regel får dem til at ændre adfærd er gennem klager og retssager. Jeg har klaget mange gange over min behandling. Og jeg har bedt min advokat om at anlægge indtil flere retssager imod regionen og overlægerne. Overlægerne taler meget om samarbejde, men de er som regel ikke interesseret i at samarbejde. Min bistandsværge har skrevet flere klager til Patientombuddet over overlægernes manglende samarbejde.
– Du har en behandlingsdom. Får du det bedre af behandlingen?
– Til dagligt har jeg det udemærket. De gange, hvor jeg har været tvangsmedicineret, har jeg haft det ganske forfærdeligt. Mit liv gik i stykker, hver gang jeg fik medicin.
– Men ud over medicin, modtager du så en form for behandling eller terapi ?
– Jeg spiser ikke medicin. Jeg er heller ikke i nogen anden form for behandling. Det skal dog bemærkes, at overlægerne mener at det, at jeg er indlagt i sig selv, er en form for behandling.
– Vil du være anonym?
– Nej. Målet med det jeg laver i øjeblikket, er at udbrede oplysning om retspsykiatrien. Derfor har jeg lige startet en hjemmeside med navnet: www.retspsykiatrisk-oplysning.dk, hvor jeg med tiden vil lægge ALLE informationer i min egen sag ud på internettet. Her kan du også læse min journal. Desuden laver jeg videoer på Youtube på kanalen Retpsykiatrisk Oplysning.
Jeg fortæller dog kun om mig selv og mit indlæggelsesforløb. Jeg fortæller ikke noget om mine familieforhold til andre, heller ikke personalet eller overlægen.
