Mange mennesker tror fejlagtigt, at demenssygdommen Alzheimers blot er en naturlig følge af alderdommen. Dette er dog langt fra tilfældet, da sygdommen er alvorlig og dødelig. Ofte bliver patienten ramt af sygdommen langt tidligere i livet end almindelig aldersbetinget demens. Desværre ses debut af Alzheimers helt ned til fyrre års alderen.
Alzheimers sygdom fører til nervecelledød og vævstab i hele hjernen, og med tiden skrumper hjernen dramatisk ind, og påvirker næsten alle funktioner.
Første stadie
Det er i de tidligste stadier af sygdommen, at evnen til ny læring, planlægning, lagring af hukommelse og evnen til at tænke sig til ting, først bliver ramt. Det er ikke altid, man opdager sygdommen i dette stadie, da det nok mest er den sygdoms ramte, der i det første stadie kan føle sig underligt tung og besværliggjort i sine kognitive funktioner. Det er lang fra alle der opsøger lægen i dette stadie. Symptomerne kan ligne stresstilstande eller mild til moderat depression, og fejlagtigt får mange patienter her udskrevet antidepressiv medicin.
Andet stadie
Det næste stadie af sygdommen rammer sproget, og evnen til at kunne forstå hvad andre fortæller dig. Samtidig rammes centeret i hjernen hvorfra rum og stedsans lagres. Personen mister forståelsen af, hvor han eller hun befinder sig i forhold til omgivelserne. Fortsat ødelægges hukommelse og indlæring drastisk. Det er nu, i dette stadie de fleste patienter opdages, da nogle nu pludselig ikke genkender deres nærmeste længere, eller får besynderlig adfærd i sociale situationer. Nogle farer vild på gåturen, eller glemmer hvor de skulle gå hen osv. Personen kan nu have brug for let vejledning til at udføre almindelige hverdagsting, såsom at børste tænder, huske at spise, tage piller osv.
Trejde og sidste stadie
Sidste stadie af udviklingen er, hvor det meste af hjernen er alvorligt angrebet og hjernen er skrumpet voldsomt ind. Personen har nu muligvis intet sprog, og har mistet evnen til at klare sig selv, måske kan personen ikke længere drikke, spise og udføre almindelige omsorgs opgaver. Døden vil indtræde, når der ikke længere indtages væske, spises eller at hjernen lukker ned for andre normalfunktioner. De pårørende kan ønske, der ligges drop og sonde for at livsforlænge, men ofte kan patienten ikke forstå dette, og vil forsøge at fjerne fremmedlegemerne. Patienten kan modtage terminal pleje og morfin, for at lindre anspændthed, angst og smerter.
Forskning
Når forskerne studerer hjernevæv fra Alzheimers patienter under mikroskop, kan de se de frygtelige effekter af sygdommen. Der er nemlig langt færre nerveceller og synapser end hos en normal og sund hjerne. Døde og døende nerveceller medfører en sammenfiltring af et protein – en plaque, samt en anden type proteiner, som skaber en neurofibrilær sammenfiltning. En plaques aflejring er proteinfragmenter eller aflejringer, som opstår i den syge hjerne. Lidt ligesom plaque/ plak på tænder, der også består af protein aflejringer.
Man ved dog ikke, hvorfor denne aflejring opstår i hjernen, men forskerne er enige om, at det disse plaque aflejringer og de neurofibrilære sammenfiltningerne der er skyldige i celledøden.
Plaquen og sammenfiltningerne spreder sig med tiden gennem hjernen, som sygdommen skrider frem.
Hvor hurtigt denne udvikling går, er dog forskellig fra person til person. I gennemsnit lever man med sygdommen i otte år før man dør. I svære tilfælde hvor Alzheimers er mere aggressiv er udviklingen fra ca. et – fem år. Det er set, at nogle mennesker kan leve med sygdommen i op til tyve år. Den debuterer oftest i tres – halvfjers års alderen, men ses også hos yngre personer.
